image

Fuji x100s anmeldelse

Specifikationer

16.3 million pixels APS-C X-Trans CMOS II sensor
EXR Processor II
Hybrid Viewfinder (OVF / EVF)
FUJINON 23mm F2 ASPH lens
ISO fra 200-6400 (kan udvides til 25600)
2.8” Premium Clear LCD (460K dots)
1080/60p and 1080/30p video med indbygget stereo mikrofon
NP-95 Li-ion battery
126,5 x 74,4 x 53,9mm
445g med batteri og memory card

Førstehåndsindtryk

Der har været meget snak og stor hype omkring Fuji X100S, som stort set er umulig at opdrive. Jeg var så heldig at finde et eksemplar i en eller anden ukendt butik i Nordjylland. Førstehåndsindtrykket når man holder kameraet i hånden er, at der er tale om stykke godt håndværk. Solidt bygget og det ser skidegodt ud med sit retro design. Men lad dig ikke narre. Det eneste ved kameraet der er gammeldags er designet.

Kameraet blev i første omgang købt for at erstatte mit Canon 5D mrk. I + 40mm 2.8 objektivet, der var blevet den faste følgesvend, når jeg skulle ud og huset, men ikke skulle på egentlig fototur. Her har jeg tidligere slæbt alt for tungt udstyr med, fordi mit krav til billederne var at de skulle være i spejlreflekskvalitet. Og så var der ingen vej uden om. Her var 5D + 40mm den mindste løsning, der kunne leve op til mine krav. Her vinder X100S stort. Vægt og størrelse er under halvdelen af førnævnte spejlreflekskombination. X100S er et cropkamera (dog ikke fullframe som 5D) og kan således levere billeder i spejlreflekskvalitet. Brændevidden på det medfølgende fastmonterede objektiv er 23mm, 2.0 og svarer til 35mm på fullframe.

Så i min optik er der altså tale om et rigtig godt alternativ til min fullframe løsning. X100s dog er langt mere praktisk at have med sig, når man skal på farten. Det skal dog understreges, at der med X100S ikke er tale om et lommekamera. Her er vi nok ude i en stor jakkelomme. Hvis jeg skulle købe nyt decideret lommekamera ville jeg kigge på Sonys RX100.

Kameraet i daglig brug

I daglig brug er det en fornøjelse at have X100S med, da det fylder mindre end mit spejlreflekskamera og jeg får derved taget flere billeder end ellers – netop fordi jeg får det taget med. Kvaliteten af billederne er rigtig god. Her er ikke noget at beklage sig over. Kameraet håndteres på forskellige måder. Ønsker man at indstille blænde og lukkertid sker det på selve kameraet ikke via menuer og display, som man er vant til på andre kameraer. Foran på selve objektivet sidder selve blænderingen, som man kan dreje på. Der er tydelig markering af dit blændevalg. Ovenpå kameraet kan man dreje på endnu en knap med tydelig markering af de forskellige lukkertider.

Menusystemet

Jeg har i mange år brugt Canons menusystemer, så det var med en del tilvænning, at jeg skulle omstille mig til noget nyt. Jeg vil ikke sige at det er et dårligt menusystem, men jeg er nok nærmere lidt langsom til at omstille mig. Bag på kameraet trykker man på knappen ”Q” og så kommer der en quick-menu op på skærmen. Her kan man justere de mest alm. Indstillinger som ISO, RAW/jpeg, lysstyrke på skærmen osv. Vil man have mulighed for at ændre på alle indstillinger skal man bruge menutasten, som også sidder bag på kameraet.

Billedvisning

På den anden side af skærmen sidder knappen til visning af de billeder man har taget. Visningen af selve billedet fungerer skam efter hensigten, men af en eller anden grund, så er jeg ikke blevet helt venner med den. Jeg synes der mangler et eller andet jeg ikke helt kan sætte fingeren på. Bl.a. synes jeg at funktionen, hvor man zoomer ind på billedet er ret begrænset. Men det fungerer umiddelbart som det skal.

Shooting modes

Nedenunder knappen til billedvisningen finder man knappen ”drive”, der giver mulighed for at skifte mellem forskellige optage-modes. Her kan du vælge single shot (normal), burst mode, dobbelt eksponering (hvor man kan lægge to vidt forskellige billeder oveni hinanden), panorama, bracketing og endelig videooptagelse. Mange af funktionerne har jeg ikke rigtigt brugt. F.eks. finder jeg dobbelt eksponering overflødig.

Visning af serier

Jeg har testet burst mode nogle gange, hvor jeg ville lave panorering af motiver i bevægelse. Her havde jeg dog også slået kontinuerlig fokus til for at understøtte (mere om det senere). Man kan vælge mellem en serie af skud på 3 og på 6. Kameraet tager godt nok billederne en serie – men skal vi være ærlige, så er og bliver det ikke et actionkamera. Der skal man nok stadigvæk have et spejlreflekskamera. I afspilningsmenuen kan bagefter se sin serie afspillet. På en måde er det smart lavet at kameraet nærmest sætter det op som en lille sammenhængende film, men menusystemet bliver irriterende at bruge, når jeg vil væk fra visning af min serie og videre til næste billede. Her virker skiftet mellem billederne ikke logisk for mig.

Panorama

Panoramafunktionen fungerer for så vidt ganske udmærket. Man kan vælge retning og hvor stor optagevinklen skal være. Meget pædagogisk opstillet. Og så er det ellers bare om at holde udløserknappen nede og panorere med et fast tempo i den valgte retning. Bevæger man sig for hurtigt eller langsomt afbrydes optagelsen og man må starte forfra. Efter endt panorering sammensætter kameraet en stor aflang jpeg-fil, som flot afspilles i afspilningsmenuen. Men skal jeg være helt ærlig, så bliver kvaliteten efter min mening for dårlig og ofte for rystet, fordi det er svært at panorere med stabil og fast hånd. Jeg er i hvert fald gået tilbage til at tage billederne enkeltvis og sætte dem samme på computeren efterfølgende. Måske er mine krav til billedkvaliteten i et panoramabillede for høje?

Video

Jeg fotograferer ikke video, så der vil jeg henvise til test andre steder på nettet.

Lukkertider – en overraskelse

En ting der overraskede mig negativt ved kameraet er at lukkeren som kameraet leveres med ikke kan levere hurtige nok lukkertider, når man bruger de store blænder (2.0, 2.8, 4.0 mfl.). Det fandt jeg ud af på den hårde måde, da jeg brugte blænde 2.0 på en højlys dag med solskin. Da jeg kom hjem og så billederne på computeren var flere af dem udbrændte og kunne ikke reddes. Ved blænde 2.0 kan lukkeren kun klare en lukkertid på max 1/1000. Det er ofte for lidt. Ved blænde 4.0 kan den klare en lukkertid på 1/2000. I manualen er der en tabel med lukkertiderne, og det var jeg desværre ikke opmærksom på, så det kostede et par billeder. For at kompensere for lukkerens begrænsning har Fuji indbygget et digitalt ND-filter, som stopper hvad der svarer til 3 blændetrin. Slår man denne til kan man i de fleste tilfælde bruge blænde 2.0 uden problemer. En lidt irriterende omvej, men det virker. Jeg har valgt at tilføje ND-filteret til den brugerdefinerbare funktionsknap (Fn), der sidder ovenpå kameraet. Så er det let tilgængeligt, når jeg vil bruge blænde 2.0 i dagstimerne.

Søgeren – optisk eller digital?

Kameraet er udstyret med både en optisk og digital søger. Den optiske søger fungerer ligesom de klassiske rangefinder-kameraer, hvor man kigger igennem søgeren og fotograferer lidt forskudt i forhold til synsvinklen i søgeren, fordi objektivet sidder lidt til højre for. Når man ser gennem søgeren er der en firkant i midten, som er dit fokuspunkt. På grund af forskydningen, skal man være opmærksom på, at det kan være sværere at fokusere helt præcist. Det gør sig især gældende ved motiver tæt på. På længere afstand udlignes forskydningen. Via menuen kan man få tilføjet et hjælpe-fokuspunkt, der tager højde for forskydningen. Denne står skråt til højre for det oprindelige fokuspunkt.

Den digitale søger er en helt præcis afspilning af det der kommer gennem objektivet. Det er lidt som at se igennem et videokamera, men man er sikker på at lys og fokus bliver helt nøjagtigt som det man ser gennem søgeren. Der kan i nogle lysforhold være en lille ”forsinkelse på linjen”. Det kan være lidt svært at vænne sig til i starten. Men det bliver bedre, des mere man bruger det.

Da den optiske søger er flottest og klarest at kigge igennem valgte jeg til at starte med denne løsning. Men jeg må erkende, at jeg er gået over til den digitale søger, da jeg simpelthen ikke er god nok til at styre den optiske søger. Det bliver for ofte upræcist til mig. Jeg ved at andre foretrækker netop den optiske søger.

Man skifter meget nemt mellem de to søgere på et lille håndtag på forsiden af kameraet.

Fokus

På siden af kameraet kan man vælge mellem tre fokuseringsmuligheder. Single shot fokus, kontinuerlig fokus (motiver i bevægelse) og manuel fokus.

Single shot fokus siger næsten sig selv. Kontinuerlig fokus havde jeg ikke de store forventninger til, da det jo ikke er et rigtigt actionkamera, men jeg blev faktisk overrasket, da jeg forsøgte mig med en panorering (kombineret med burst mode). Flere af billederne stod knivskarpt med fokus det helt rigtige sted.

Manuel fokus har jeg aldrig været god til og har derfor heller aldrig rigtig brugt det tidligere. Men efter at have fået prøvet det et par gange på X100S er det faktisk ikke helt umuligt. Manuel fokus kan især være nyttigt kombineret med makrofunktionen. Hvis man som jeg ikke er så ferm til manuel fokus kan man slå to forskellige hjælpefunktioner til. Man kan vælge at få vist området i fokus med ekstra høj kontrast på skærmen/søgeren eller man kan vælge en splitskærm, hvor det er nemmere at se, hvilke dele af motivet der er i fokus og står skarpt, mens resten af billedet sløres. Dertil får man også hjælp af en afstandsmåler i bunden af skærm og søger. Hjælpeværktøjerne fungerer faktisk ganske udmærket!

Tilbehør

Der følger som sådan ikke noget tilbehør med til kameraet ud over en sort rem og et batteri.

For at gøre kameraet ekstra retro og lækkert har jeg købt et fint læderetui og -rem og endelig en mindre lædertaske til at bære kameraet og en gorillapod (stativ) samt ekstra kort og batteri.

Som med alle andre kameraer er der muligheder for at montere filtre. Jeg har købt et par konvertere, så jeg kan bruge de filtre jeg har i forvejen.

ISO håndtering

ISO-håndteringen er noget af det køberne ofte kigger efter, når de skal købe nyt kamera. For i hvor mørke omgivelser kan jeg fotografere uden at skulle bruge flash? ISO-håndteringen på Fuji x100s er rigtig god og jeg har ingen problemer med at gå højt op i ISO. Hvor langt man vil gå op er en smagssag. Og det afhænger også motivet man fotograferer. Jeg har f.eks. fotograferet Paris om natten ud af et flyvindue med ISO 6400. Ja, det blev da kornet, men efter lidt behandling i Lightroom er det i en absolut brugbar kvalitet.

Se eksempler på ISO-håndteringen herunder.

Fuji-x100s-iso

Konklusion

Selv om det godt kan lyde som om, at der er nogle irriterende elementer ved kameraet – som f.eks. nogle af menuerne og lukkertiderne ved bestemte blænder, så skal der ikke være tvivl om, at det er et fantastisk kamera! De gode sider er langt i overtal. Så meget at jeg godt vil sige, at der er tale om et næsten-perfekt kamera inden for denne type kamera. Bare det at kigge på kameraet kan få mig til at smile. For hold op hvor er det lækkert at se på! Det vigtigste element må dog være, at det bare leverer varen – selv på auto! Knivskarpe billeder og god farvegengivelse.

About Peter Bros Nissen

One thought on “Fuji x100s anmeldelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *